A l e n t e j o
Gå til
siderne:

 

ALENTEJO - Portugals spisekammer

I dette område der ligger mellem Lissabon og Algarve, kan vi nærmest garantere, at de vil opleve ægte portugisisk gæstfrihed. På denne bølgende højslette - Planicies - finder man stadigvæk landsbyer, hvor livet går sin vante gang, som det har gjort i flere hundrede år.

Landskabet er præget af korkplantager, solsikkemarker, olivenlunde, hvidkalkede landsbyer og store godser. Men også tyre- og hesteopdræt er en specialitet for området, og om efteråret arrangeres der i flere byer tyrefægtning i byens gader. Specielt i det nordvestlige hjørne finder man denne specielle kunstart, hvor også ris dyrkes. Man skal heller ikke blive forbavset over at se en traditionel fårehyrde gå rundt på marken og stadigvæk passe på sine får.

Alentejo har i århundreder været en stor slagmark. Her boltrede Romerne, maurerne og de kristne kriger sig i et væk. Men takke være dette, finder man i dag nogle af Portugals flotteste borganlæg, klostreog fæstninger som blev bygget i kølvandet på disse erobrere. Siden hen har mere fredelige generationer bygget utallige hvide vindmøller i området, som sætter prikken over i’et.

Mad og vin er et kapitel for sig selv i dette område. Af vin er det de mere tunge vine - både røde og hvide - med et højt alkoholindhold. Maden kan være lidt mere tung - typiske landkost - men smager himmelsk.


Evora -
er Alentejo’s hovedstad i dag, og var hovedstaden i det keltiske kongedømme, da romerne kom hertil, hvor handlen blomstrede. Siden var byen muhamedansk besat i 450 år(715-1165), hvilket man kan se tydelige spor på den dag i dag. Byggestilen er et eksotisk miks af kridhvide huse og toppede brosten. Byen hører til en af Portugals mest fortryllede byer. Det er en fornøjelse at fare vild i det små kringlede gader - så mange overraskelser venter inde bag de solide murer, som gemmer på 2.000 års historie. Flere portugisiske konger har op gennem historien også henlagt residensen til Évora. man forstår hvorfor......

Af gode udflugtsmuligheder kan vi nævne Arraiolos, som siden middelalderen har været berømt for sine farverige og håndsyede tæpper fremstillet af ren uld, baseret på simple geometriske mønstre. Turister er meget velkommen til at kikke ind i et af de mange små væverier. Byen i sig selv er meget malerisk med hvidskurede huse, og fra borgen er der en blændende udsigt over Alentejo højslette.

Monsaraz nås mageligt på en endagstur fra Évora. Byen ligger tæt ved spanske grænse og har igennem tiderne indtaget en stor strategisk position med sin beliggenhed på toppen af et højdedrag. Inde bag de tykke bymure fra middelalderen har Monzarez bevaret sin historiske charme.

Vila Vicosa er en fortryllende lille landsby, som i århundreder var domineret af Braganca-familien - Portugals sidste kongefamilie. Familien kunne ikke have fundet noget mere fredfyldt sted at regere landet fra. Med sin beliggenhed på en bakkeskråning med appelsin- og citrontræer og store forekomster af marmor forstår man hvorfor.

Kontakt os venligst for yderligere oplysninger samt bestil vores PORTUGAL KATALOG !

Om Portugal

Kort

Alentejo
Algarve
Azorerne

Lissabon Kysten
Lissabon
Costa de Prata

Costa Verde
Porto

Madeira
Montanhas


Alentejo


Pousadas

Solares de
      Portugal

Fly & Bil

GOLF



Til Tops