Opdag en verden af skønne golfbaner |
Gå til siderne: | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
GOLF - Lissabonkysten som golfdestination?
ESTORIL & CASCAIS SESIMBRA HVOR VIL DU BO?
GOLF - Algarvekysten som golfdestination?
ALGARVE
Não problema (intet problem)! Vi har altid en golfbane på hånden, uanset om vi taler nordkysten ved Porto, på Madeira eller på Azorerne. Kontakt os nærmere!
GOLF - generelt! FRIHED TIL AT VÆLGE PRISER
på hoteller og greenfee BILEN VENTER I LUFTHAVNEN
Udvalgte GOLFBANER på
Lissabonkysten 1 - ESTORIL SOL GOLF Kør 8 km ud af Sintravejen fra Estoril mod Linhó, og du finder én af de smukkeste 9 hullers baner i Europa. Selvom de ni huller kun har par 31, vil selv de bedre golfere finde udfordringer i banenes 5 par 3- og 4 par 4 huller. Der er varierende tee-steder for en 18 hullers runde. I forbindelse med ESTORIL SOL ligger "Acadamia International De Golf". Et gennemført træningscenter med over 6.000 m² drivingsrange fordelt på flere teesteder og slaglængder. En lærerig oplevelse oplevelse i sig selv.
2 - PENHA LONGA GOLF CLUB En uforglemmelig oplevelse. Så er det sagt! 18 huller og 6228 meter lang og designet af Robert Trent Jones II, anlagt i parken omkring et historisk kloster fra middelalderen, helt i pagt med den uovertrufne natur. Penha Longa bliver af mange betegnet som Portugals bedste, fx Portuguese Open er afholdt her. Koncentrationen kommer på svære prøver i konkurrence med udsigten over Sintra og Atlanterhavet.
3 - LISBON SPORTS CLUB. Beliggende i Belas, 22 km nordøst for Estoril i en meget stille og fredfyldt region med et blidt bakket landskab. Banen er designet af Hawtree & Søn og har 18 huller fordelt over 5.278 meter. Par er 69/SSS 69. Der er naturligvis alle faciliteter som caddies, vogne- og kølleudlejning, restaurant og bar samt lejerum og swimmingpool for børnene.
4 - GOLF DO ESTORIL, PALACIO. I udkanten , og med udsigt over Estoril, finder du denne pragtfulde bane, der er én af Portugals ældste og mest traditionsrige klubber. Ved foden af Sintrabjerget slynger de grønne fairways sig fra den ene fløjelsagtige green til den næste. En stor oplevelse. Der er 2 baner, den ene 18 huller par 69, den anden en 9 hullers par 34, beliggende omkring det smukke, gamle klubhus.
5 - QUINTA DA MARINHA GOLF 6 km vest for Cascais ligger Quinta da Marinha, der også omtales under hoteller, eftersom banen slynger sig omkring hotellets luksus- og rækkehuse. En meget smuk bane, tegnet af Robert Trent Jones, hvor man ved indspil til 13. hul er tilbøjelig til at bruge et for kort jern, idet Atlanterhavet synes at ligge direkte i bagkanten af green. Vælger du at bo på Quinta da Marinha, er banen mere end udfordrende nok til flere runder.
6 - QUINTA DO PERU Quinta do Peru er en helt ny bane beliggende i Azeitao området mellem Sesimbra og Setubal. En utrolig flot og spændende bane, designet af den amerikanske golf-arkitekt Rocky Roquemore. På flere af hullerne er flot anlagte søer i spil, som f.ex på 8 og 16 hul. Sidstnævnte er et par 3 på 200 meter, hvor ens drive skal være 180 meter i carry for at nå over søen! En dejlig kuperet og varieret bane, som er et absolut "must" når man er i Lissabon-området.
7 - AROEIRA Aroeira er en dejlig park-bane, anlagt i en fyrretræsskov med masser af flora og et rigt fugleliv. En forholdsvis let bane - vel at mærke for "straigth hitters". Mange af hullerne har meget snævre fairways, og det kan anbefales at spille "med hovedet". For er man først landet blandt fyretræerne koster det somregel et slag ekstra på scorekortet.
8 - TROIA Troia ligger på en lille halvø overfor Setubal. En hyggelig 20 minutters færgetur bringer dig til denne links-bane anlagt helt ud til havet. Robert Trent Jones har designet banen, som regnes for én af Portugals sværeste. Hele banen er omkranset af sand, og da der som regel er store bunkers foran de små og smalle greens, bliver der rig lejlighed til at afprøve ens færdigheder i sand-repertoiret. Da der for nogle år siden afholdtes Portugal Open, var vinderen Sam Torrance den eneste, der efter 4 dage var i par! Så det er en svær og udfordrende bane, men for links-tilhængere og modige golfspillere er Troia et glimrende bekendtskab.
|
Home/Forside Kort Alentejo
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||